Forsiden Profil

PDF Udskriv Email

Lige så langt tilbage jeg kan huske har jeg haft Naturen inde på livet. Lige fra min moders fortællinger om hendes opvækst ved Finderup skov og min herkomst, til min egen asen og masen på små fødder gennem eng og skov.

I mit 17. år erhvervede jeg så Jagttegn og det gik med Svoger, min bror og andre ligesindede ud i naturen.

Nu, her i mit 29. år(+moms), gælder det mere om at skyde til grydenog bare det at komme ud i Den danske natur med kamera, hunde og godt krydret med lidt jagt.

Det at kunne se naturen, nyde den, uden et eneste menneske til at larme, bringer en ro helt inderst inde hvor det gør godt, og man kan nu samle kræfter og energi til igen at være blandt  mennesker og larm.

Jeg er nu i den heldige situation at bo i Thy hvor der er langt til loftet og naturen lige udenfor døren. Jeg vil her på siden bringe billeder fra naturen omkring os, mine ture til sverige og andet godt for øjnene. I kære besøgende vil kunne spørge om alt mellem himmel og jord omkring udstyr til jagt, fiskeri outdoor m.m. Jeg har gennem årene afprøvet en del og har der foruden bekendte der gladeligt deler deres viden ud.

Endvidere vil jeg linke til forretninger jeg mener har den fornødne professionalitet samt stort udvalg af udstyr hvad enten det er til Outdoor brug, til Jægeren eller Lystfiskeren.

Vi ses derude Knæk & Bræk